Se og oplev hvordan nektar fra Nationalpark Vadehavets blomster, gennem biernes store flid, bliver forvandlet til velsmagende honning i Fanø Bigård.
Honningmanden fortæller historien om honningens vej fra blomst til lynghonning, og du prøver selv at lave honning.
I Fanø Bigård kommer du tæt på bifamilierne. Vi åbner et bistade og ser hvordan det fungerer. Alle kommer til at smage den rå-honning som bierne er i gang med at producere. Senere går vi i værkstedet, hvor biernes honning bliver forarbejdet, til det færdige produkt.
Åbningstider: tirsdag og torsdag i juni, juli og august måned kl. 10.00 Billetter købes på turistbureauet/Visit Fanø i Nordby