"Den nye kirkegård", som den stadig kaldes, blev indviet i 1923. Også denne kirkegård er særpræget set i forhold til kirkegårde i det øvrige land. På den er rejst et mindesmærke for de søfolk, som "blev", d.v.s. druknede på havet, mellem midten af 1800-årene og udgangen af 2. verdenskrig. Mindesmærket er en broncegruppe forestillende en Sønderho-kone Sønderho og hendes 2 børn, der stirrer ud mod Hønen hvor de først ville se deres mand og far vende tilbage fra hans lange tørn på havet. Ofte var søfolk borte i 3-4 år ad gangen. Rundt om monumentet står sten med navnene på de blevne søfolk år for år. Denne kirkegård ligger øst for Landevejen over for møllen.